Hvad skal man se i Prag, Tjekkiet: 100+ tips (2026)

Jeg gik i gymnasiet lige ved Malostranské náměstí. Når skoledagen sluttede, betød det, at jeg kunne flygte ind i netværket af skjulte passager og gårdrum omkring pladsen – ruter, som kun de færreste, der er vokset op i centrum, kender. På Karlsuniversitetet tog mine ture gennem Prag en anden retning. Med et tungt spejlreflekskamera om halsen dokumenterede jeg gadelivet på fotojournalistikkurset, ledte efter de bedste vinkler til skyggerne på de afskallede mure og gik på opdagelse i gallerierne i Holešovice.

Fredag aften talte jeg mig hæs på de halvtomme caféer i Letná. De bohemeagtige år formede mit syn på livet – og det samme gjorde de højlydte protester på Národní třída, hvor min generation stod og troede på, at det offentlige rum var værd at forsvare.

I dag vender Lukas og jeg tilbage hertil hvert år. Vi går vores yndlingsruter, tester nye steder og opdaterer denne artikel. Paradoksalt nok er det billederne, vi er dårligst til at få taget. Vi lever jo mere i byen, end vi fotograferer den. Ved vores seneste besøg oplevede toårige Jonáš også Prag sammen med os. Pludselig så jeg de forbandede brosten og høje granitkantsten på en anden måde – med en mors øjne, når hun skal manøvrere gennem seværdighedernes labyrint med en klapvogn eller bære et lille barn overalt. Parker uden barrierer fik prioritet over romantiske udsigtspunkter.

Prag har den egenskab, at du aldrig bliver færdig med at lære byen at kende. Hver gang jeg tror, at jeg har kortlagt den, dukker der en ny passage op, en yndlingscafé lukker, eller jeg opdager pludselig, at et kvarter, jeg ikke kom i som studerende, har forandret sig til ukendelighed på ti år.

Hvis du vil vide, hvilket kvarter du kan flygte til for at komme væk fra menneskemængderne, hvordan du planlægger tiden uden unødvendigt stress, eller hvor du finder et lille åndehul i Prag, som en guidebog umuligt kan finde fra et skrivebord – så læs videre.

I denne artikel får du 108 konkrete tips til, hvad du skal se og lave i Prag – fra ikoniske seværdigheder og skjulte gader i Malá Strana til kvarterer, hvor turisterne sjældent kommer, samt byens bedste caféer, vegetariske bistroer, Michelin-restauranter og en familievenlig rejseplan med et lille barn. Jeg fortæller, hvor du kan bo (spoiler: på The Julius, som vi gerne vil tilbage til), hvornår du skal rejse til Prag for at undgå menneskemængderne, og hvad det hele koster i 2026.

Opsummering til dig, der ikke har tid til at læse hele artiklen

• Du kan gå gennem Prag ad ruten Pragborgen → Karlsbroen → Den Gamle Rådhusplads, men den ægte by viser sig først i Vinohrady, Vršovice eller Karlín. Sæt mindst 4 dage af.
• De bedste måneder er maj og september. I august minder centrum om Venedig om sommeren, mens du i januar møder et mere råt Prag uden turister.
• Bo på hotel The Julius på Senovážné náměstí – et aparthotel med tekøkken og en Michelin Key 2025. For familier med små børn er det det eneste rigtig fornuftige valg i centrum. Vi boede i en One Bedroom Suite og vender tilbage. Book via Booking.com.
• Karlsbroen mellem kl. 5.00 og 7.00 om morgenen er magisk. Om dagen er den fyldt med mennesker og gadekunstnere.
• Den Gyldne Gade er gratis og næsten tom efter kl. 17.00 – et af Prags bedste små hacks. Du kan ikke kigge ind i husene, men du kan gå stille og roligt gennem gaden.
• Det astronomiske ur er en forestilling på 45 sekunder – planlæg ikke en hel dag omkring det. Gå i stedet op på rådhustårnets terrasse.
• Lennon-muren bliver malet over hver måned og fungerer mest som Instagram-kulisse. Gå i stedet til Vrtbovská-haven på Karmelitská.
• Til kaffe: specialkaffe (EMA, Můj šálek kávy, Onesip) eller art nouveau (Café Savoy, Café Louvre). Til vegetarisk mad: Lehká Hlava, Maitrea og Moment Bistro.
• Du kan sagtens opleve Prag med et lille barn – den offentlige transport er blandt Europas bedste, klapvogne kører gratis, og Riegrovy sady har en indhegnet legeplads.
• Vink aldrig en taxi ind fra gaden. Undgå Euronet-hæveautomater. Brug Uber, Bolt eller Liftago, og hæv kontanter i traditionelle banker (ČSOB, KB, ČS).

🧭 Hele rejseguiden: Tjekkiet — rejseguide og seværdigheder

Hvornår skal man rejse, og hvor mange dage skal man sætte af?

Der er noget at lave i Prag hele året, men hvis du ikke har lyst til regnfuldt, mørkt vejr og dage på byens museer og gallerier (selvom det også kan være hyggeligt), så vælg forår eller efterår. Om sommeren bliver Prag, ligesom alle andre storbyer, ubehageligt varm, og det er en prøvelse at bevæge sig rundt med offentlig transport. Jeg synes, maj, september og oktober er de bedste måneder. Hvis du vælger vinteren, så prøv december, for julestemningen i Prags centrum har sin egen charme.

Hvor mange dage skal man sætte af?

En weekend – to eller tre dage – er nok til den gyldne trekant: Pragborgen, Karlsbroen og Den Gamle Rådhusplads. Det bliver en hurtig og intens introduktion, men du forlader stort set ikke boblen i Prag 1.

Fire til fem dage er den gyldne middelvej. Du når de vigtigste seværdigheder på to dage, går op til Vyšehrad på tredjedagen og bruger resten på at gå planløst rundt. Gå på opdagelse i Vinohrady, udforsk Vršovice eller Karlín. Først dér forstår du, hvad Prag er i dag – et sted, hvor et traditionelt, støvet slagterbutikslokale ligger side om side med en hip vegansk donutbutik. Det er dér, du opdager, hvor mange dage i Prag du har brug for, før du begynder at mærke byen.

En uge eller mere vil glæde dig, hvis du foretrækker et langsomt tempo. Så får du tid til heldagsudflugter med tog til borgen Karlštejn, Kutná Hora (UNESCO) eller naturen i Bøhmisk Schweiz.

Myten om det billige Østeuropa er død. Specialkaffe koster omtrent det samme som i Berlin, og en regning for øl i centrum kan indimellem overraske. Overnatning og service kan du dog stadig få billigere end i London eller København – og det tæller stadig.

Hvor skal man bo i Prag? Derfor anbefaler jeg The Julius

Da vi sad over bookingsiderne før rejsen og skulle beslutte, hvor vi skulle sove i Prag, stod vi over for det klassiske spørgsmål: skulle vi prøve noget nyt eller vælge det sikre? Til sidst vandt The Julius. Konceptet fungerer som en hybrid mellem et hotel og en residence – kort sagt et luksuriøst aparthotel, som i år modtog den prestigefyldte Michelin Key. Prag har selvfølgelig også fremragende adresser. Four Seasons, Augustine og Andaz gør alle deres arbejde fremragende, men Julius spiller i en lidt anden liga netop på grund af aparthotelformatet. Her får du mere plads, en anden frihed og en helt anden fornemmelse om aftenen, hvilket du som familie med et lille barn mærker allerede den første dag.

10 seværdigheder, du ikke må gå glip af i Prag

Jo flere dage du sætter af, desto flere lag af Prag opdager du. Uanset opholdets længde findes der dog et fast grundprogram – steder, som hele sammenhængen mangler uden. Hvad skal man først se i Prag, før man går på opdagelse i de ydre kvarterer og gader, som guidebøgerne overser? Disse ti steder. Og til hver af dem får du et tip, som du sjældent finder i guidebøgerne.

Pragborgen

Verdens største borgkompleks har domineret Moldaus venstre bred siden det 9. århundrede. Før du begynder at kæmpe dig op ad de stejle trapper fra Malostranské náměstí, kan du overveje sporvogn 22 til stoppestedet Pražský hrad – så sparer du benene til selve besøget. Området er åbent fra kl. 6.00 til 22.00, mens bygningerne indenfor er åbne indtil kl. 17.00.

Grundrundvisningen med Sankt Vitus-katedralen, Det Gamle Kongeslot og Sankt Georgs-basilikaen koster 450 tjekkiske koruna, cirka 140 kr. Hvis du vil gøre planlægningen lettere, kan du booke en guidet tur via GetYourGuide. Præcis ved middagstid foregår der en ceremoniel vagtafløsning med fanfarer i den første gård – kom lidt før, ellers ender du bag tre rækker af hævede telefoner.

💡 Tip: Den Gyldne Gade kræver kun entré indtil kl. 17.00. Da jeg gik på gymnasium lige i nærheden, plejede jeg at sidde her med en bog sidst på eftermiddagen – turistgrupperne forsvinder, og gaden kan endelig ånde.

Karlsbroen

Karl IV. lagde grundstenen i 1357 præcis efter astrologiske beregninger, som skulle sikre broen evigt liv. 515 meter, tredive barokstatuer og et galleri under åben himmel. Om dagen kan du knap bevæge dig her – menneskemængder, sælgere og højlydte guider med små paraplyer.

Hvis du vil opleve Moldau fra en anden vinkel, kan du booke en sejltur med udsigt til broen via GetYourGuide. På din gåtur kommer du forbi statuen af Sankt Johannes Nepomuk – relieffet under den er poleret, så det skinner som et spejl. Legenden siger, at et tryk sikrer, at du snart vender tilbage. Det virker.

💡 Tip: Sæt vækkeuret og gå ud på broen mellem kl. 5.00 og 7.00 om morgenen. Det gjorde jeg regelmæssigt, og morgentågen, der stiger op fra floden uden en eneste turist i sigte, kompenserer langt mere for den korte nattesøvn, end du tror.

Den Gamle Rådhusplads og det astronomiske ur

De asymmetriske tårne på Vor Frue Kirke foran Týn, Jan Hus-monumentet og facader i alle de stilarter, som syv århundreder har efterladt her. Den største opmærksomhed tiltrækker rådhuset naturligvis. Lad os være ærlige: Selve slaget fra det astronomiske ur varer 45 sekunder. Apostlene drejer rundt i to små vinduer, Døden trækker i et reb, og hanen galer.

Det er en fascinerende demonstration af middelalderens mekanik fra 1410 – men planlæg ikke en hel dag omkring den. Der arbejder også lommetyve i menneskemængden under tårnet. En bedre investering er at gå op i rådhustårnet for omkring 300 tjekkiske koruna, cirka 90 kr., og se ud over skoven af røde tage. Først dér forstår du, hvordan Prag egentlig ligger.

💡 Tip: Så snart uret har slået, spreder menneskemængden sig med det samme. Gå i det øjeblik roligt tættere på tårnet og se den nederste kalenderplade af Josef Mánes – de fleste overser den i jagten på de bevægelige figurer.

Josefov – den jødiske bydel

Den tidligere ghetto gennemgik en omfattende sanering omkring overgangen fra det 19. til det 20. århundrede. De smalle gader blev erstattet af art nouveau-huse, men den historiske kerne overlevede. Seks synagoger og Den Gamle Jødiske Kirkegård udgør i dag et samlet mindekompleks. Her finder du Den Gamle Nye Synagoge fra det 13. århundrede, Europas ældste synagoge, der stadig er i brug, gennemsyret af legenden om Golem og rabbiner Löw. Lige i nærheden, på hjørnet af gaderne U Radnice og Maiselova, står en buste af Franz Kafka ved huset, hvor han blev født.

En samlet billet til det jødiske museums bygninger koster omkring 500 tjekkiske koruna, cirka 150 kr., og museet er lukket om lørdagen på grund af sabbatten. Book billetten på forhånd via GetYourGuide – i højsæsonen kan det betale sig, for køen ved billetkontoret er virkelig. Den gamle kirkegård gemmer på over 12.000 gravsten, der ligger i lag oven på hinanden. Menigheden måtte ikke begrave folk uden for ghettoens mure, så stenene blev bogstaveligt talt lagt oven på hinanden i op til ti lag. Resultatet er stille og en smule klaustrofobisk på en måde, der er svær at beskrive.

Vyšehrad

De første tjekkiske fyrsters sagnomspundne hjem ligger på en klippe over Moldau og er en roligere modpol til livet omkring borgen. Tag den røde metrolinje C til stationen Vyšehrad, hvorfra der er en kort gåtur gennem parken. Det koster ikke noget at komme ind på fæstningsområdet, og fra voldene er der fremragende udsigt over floden og bakken overfor med borgen – det er sandsynligvis nogle af de smukkeste udsigter over Prag, som de færreste taler om.

Du betaler omkring 150 tjekkiske koruna, cirka 45 kr., for Sankt Peter og Paulus-basilikaen eller de underjordiske kasematter. Kirkegården med Slavín er en uadskillelig del af komplekset. Her ligger blandt andre Antonín Dvořák, Bedřich Smetana, Alfons Mucha og Karel Čapek begravet. En gåtur på stedet har sin egen stille, tunge stemning, og turisterne kommer som regel ikke hertil.

💡 Tip: Gå ikke glip af kasematterne, især Gorlice-salen. Byen har gemt seks originale barokstatuer fra Karlsbroen her – du kan se dem på tæt hold i den kølige stilhed, langt fra menneskemængderne. De fleste besøgende på Vyšehrad ved ikke engang, at de findes.

Petřín

En skovklædt bakke med et udsigtstårn fra 1891 – fem gange mindre end Eiffeltårnet, men bygget på en bakke, så udsigten stort set er den samme. Kabelbanen fra stoppestedet Újezd kører med et offentligt transportkort eller koster 60 tjekkiske koruna, cirka 20 kr. På toppen venter yderligere 299 trin, og entréen til udsigtsplatformen koster 200 tjekkiske koruna, cirka 60 kr.

Fra den cirkulære udsigt øverst forstår du hele Prags topografi – hvor langt byen strækker sig, og hvor de forskellige kvarterer ligger. Om foråret bliver skråningerne farvet af kirsebærtræer og fyldt med fotografer med teleobjektiver.

💡 Tip: Bag selve udsigtstårnet gemmer Růžový sad sig. Jeg plejede at komme her for at læse til studentereksamen, da jeg gik på gymnasiet i Malá Strana – bænke mellem blomsterbedene og ingen turister. De lokale kommer for at læse og slappe af. Menneskemængderne samler sig kun omkring kabelbanen; ti meter længere væk er der helt stille.

Václavské náměstí og Nationalmuseet

Václavské náměstí er en 750 meter lang boulevard, oprindeligt et hestemarked og i dag den moderne histories vigtigste hovedåre. Under rytterstatuen af Sankt Wenceslas og museets monumentale bygning er der sket lidt af hvert: sovjetiske kampvogne i 1968, Jan Palach i 1969 og Havel fra balkonen på Melantrich i 1989. I dag mødes unge mennesker her. Jeg har altid hadet udtrykket »vi mødes under hestens hale«, som betød under hestens hale, for nogle gange var det noget af en præstation at mase sig gennem turisterne hen til hesten.

Nationalmuseet blev renoveret og er igen fuldt åbent siden 2018. Entréen koster omkring 300 tjekkiske koruna, cirka 90 kr. Jeg er stadig på vej derhen, for museet var praktisk talt lukket i hele den tid, jeg studerede i Prag, og det åbnede, da jeg allerede rejste rundt i hele verden. Sidst jeg var der, var lige før det lukkede.

Mens den øverste halvdel af pladsen indimellem stadig har en vis værdighed, lider den nederste del mod Můstek under for mange turister, fastfoodsteder og tvivlsomme vekselkontorer med skjulte huller i kurslisten. Hold øje med facaderne og gå gennem passagerne: art nouveau-paladset Koruna, Grandhotel Evropa og Lucerna-paladset med biograf, caféer og David Černýs berømte statue af en hest.

💡 Tip: Netværket af passager omkring Václavské náměstí er en hel underjordisk by. Du kan gå fra Vodičkova-gaden til Na Příkopě uden at gå udenfor en eneste gang. Undervejs støder du på gamle uafhængige biografer, små caféer og butikker, som på uforklarlig vis har overlevet de globale kæder.

Det dansende hus

Den dekonstruktivistiske bygning ved Rašínovo-nábreží blev tegnet af Vlado Milunić og Frank Gehry i 1990’erne og bragte pludselig dynamik ind i den historiske bykerne. De to tårne symboliserer danseparret Fred Astaire og Ginger Rogers – glastårnet vrider sig, mens stentårnet holder linjen. I lang tid var projektet kontroversielt, men i dag er det en fast del af silhuetten på flodens højre bred.

De fleste etager er kontorer eller hotel, men der er offentlig adgang til galleriet og tagområdet. Alle står på kajen og fotograferer huset udefra, men interiøret fremhæver de usædvanlige vinduesformer og perspektiver, som du ganske enkelt ikke kan se fra gaden. I dårligt vejr er det et rart stop væk fra ruterne med historiserende arkitektur.

💡 Tip: Køb ikke en betalt billet til udsigtsplatformen. Tag elevatoren til øverste etage, gå ind i Glass Bar, bestil en kaffe eller drink, og få adgang til terrassen med udsigt over Moldau og borgen. Det står ikke særlig tydeligt i guidebøgerne.

Malá Strana og Nerudova-gaden

Kvarteret under borgen har bevaret sit barokke præg så grundigt, at gaderne fungerer som filmkulisser – filmproduktioner lejer dem jævnligt. Turen op ad Nerudova-gaden er en parade af husmærker, som tidligere erstattede husnumre: huset »Ved de to sole« og »Ved de tre violiner«. Tårnene ved Malá Stranas bro udgør den naturlige indgang fra Karlsbroen.

Lennon-muren på Velkopřevorské náměstí – lad os være realistiske. Den bliver malet over hver måned, og det oprindelige frihedssymbol er blevet til en farverig Instagram-kulisse. Mine venner, som er vokset op i centrum, går forbi den og videre. Den er ikke turen værd. Til gengæld er Malostranské náměstí med Sankt Nikolaj-kirken og de tilstødende gader værd at udforske i roligt tempo – ikke ved at skynde sig, men ved at stoppe op ved husportalerne og læse årstallene.

💡 Tip: Gå til Vrtbovská-haven på Karmelitská. Indgangen er meget diskret, men bag gennemgangen åbner der sig et mesterværk af barok terrassearkitektur med skulpturer af Matyáš Braun. Fra de øverste terrasser kan du se et hav af røde tegltage og samtidig ikke ane, hvor du præcis befinder dig.

Nationalteatret og Municipalhuset

To bygninger, to epoker, ét formål: at fortælle verden, hvem vi er. Nationalteatret med mottoet »Nationen til sig selv« over scenetæppet blev opført for indsamlede midler fra hele nationen. Efter den ødelæggende brand i 1881 blev det genopført på folkets eget initiativ og for folkets egne penge. I den anden ende af den gamle by står Municipalhuset fra 1912, hvis udsmykning blandt andre blev skabt af Alfons Mucha – og det var netop i husets sale, at Tjekkoslovakiets uafhængighed blev erklæret i oktober 1918.

En guidet tur i Nationalteatret tager dig med backstage, gennem scenemekanikken og op på taget til de berømte trigæer, hesteforspandene. Som fotojournalistikstuderende brugte jeg en eftermiddag på netop den tur, og det var de bedst brugte 90 minutter, Prag kan tilbyde. Turen koster omkring 250 tjekkiske koruna, cirka 75 kr., og afholdes regelmæssigt – se programmet på teatrets hjemmeside.

💡 Tip: Du behøver ikke en koncertbillet for at komme ind i Municipalhuset. I stueetagen ligger en art nouveau-café og den franske restaurant, mens Plzeňská-restauranten ligger i kælderen. Du kan drikke kaffe i et interiør, hvor tiden gik i stå for hundrede år siden – og kun betale for det, du drikker.

Prags kvarterer – find dit eget

Prag er ikke ét stort postkort. Det er et patchwork af ti forskellige sjæle, som hver især tikker i deres eget tempo – og beslutningen om, hvilket kvarter du skal bo i, kan enten sætte den perfekte stemning for besøget eller gøre det unødigt besværligt. Jeg tager dig med gennem de ti mest levende kvarterer i Prag, så du kan se, hvilket der passer til din rejsestil.

Den Gamle By og Josefov (Prag 1)

Postkortskønheden, som indimellem også får dig til at betale for luften.

Som elev på Malostranské gymnasium kendte jeg centrum ud og ind, og bagefter kunne der gå flere uger, hvor jeg ikke gik til Den Gamle Rådhusplads. Nu vil jeg vise dig, hvordan du overlever den, for det giver ganske enkelt ikke mening helt at springe den historiske kerne over. Her finder du Prags tungeste arkitektoniske kaliber, fra gotiske tårne til luksusbutikkerne på Pařížská-gaden. Kvarterets ansigt formes af en konstant strøm af mennesker, kameraernes klik og priser, der er sat efter udenlandske pengepunge. Alligevel har Den Gamle By bevaret sin århundredgamle værdighed – du skal bare lede efter den uden for de travleste tidspunkter.

💡 Tip: Gå til Karlsbroen før kl. 7.00 om morgenen, hvor du kun møder hundeluftere og tågen, der stiger op fra Moldau.

Malá Strana og Hradčany (Prag 1)

Stille barok, hvor du møder flere husmærker end levende naboer.

Så snart du krydser floden, sænker storbyens puls sig med det samme. Området under borgen er kendetegnet ved brostensgader, stejle stigninger og palæer med en rig historie, hvor parlamentarikere eller ambassadører i dag har kontorer. Om dagen strømmer folk gennem Nerudova-gaden på vej mod borgen, men kl. 20.00 bliver hele kvarteret tømt, og du står alene tilbage i gadelygternes dæmpede skær. Folk kommer ikke hertil for vilde fester, men for stilheden og fortidens skygger.

💡 Tip: Gå en tur i gaderne omkring Nový Svět nær Loreta, hvor de små huse kryber sammen under de mægtige bymure.

Vinohrady (Prag 2)

Prags Prenzlauer Berg for dig, der har brug for art nouveau-kulisser til din morgenespresso.

Her bor en kosmopolitisk blanding af udstationerede, unge familier og madelskere, hvis dag begynder i et håndværksbageri og slutter på en vinbar. Vinohrady defineres af brede, træomkransede gader, imponerende lejlighedsejendomme og parker fyldt med mennesker på tæpper. Centrum for det hele er náměstí Jiřího z Poděbrad med Plečniks iøjnefaldende kirke for Jesu Hellige Hjerte, som det lokale sociale liv drejer sig om. Tempoet er dovent, og ingen har travlt, især ikke i weekenden.

💡 Tip: Køb råvarer på lørdagens marked på Jiřák, og sæt dig om aftenen på skråningen i Riegrovy sady med en flaske vin. Solen går ned præcis bag borgens silhuet.

Žižkov (Prag 3)

En republik for sig selv, hvor gentrificeringen hersker om dagen og øllene om natten.

De lokale hævder gerne, at de har flest værtshuse pr. kvadratmeter i hele Europa. Žižkov dyrkede længe en rebelsk, næsten fræk arbejderklasseånd, over hvilken et 216 meter højt tv-tårn med David Černýs kravlende babyer rejser sig. Den nederste del tættere på centrum bliver hurtigt overtaget af dyre lejligheder og pæne caféer, mens den rå studentertid stadig lever videre omkring Bořivojova-gaden og bakken Parukářka. Afsondrede værtshuse ligger side om side med nye bistroer.

💡 Tip: Gå en tur på Vítkov med udsigt over byen, og test din udholdenhed på en pubcrawl på Bořivojova om aftenen.

Karlín (Prag 8)

Fra en ødelæggende oversvømmelse til landets mest gennemførte madscene.

Da århundredets oversvømmelse trak sig tilbage i 2002, rejste Karlín sig som en føniks af mudderet og forandrede sig til ukendelighed. I dag finder du brede boulevarder, lige gader og et gittermønster, som minder mere om amerikanske byer end om det labyrintiske Prag. Gamle fabrikshaller er blevet afløst af kontorbygninger i glas, hvor tusindvis af ledere og it-folk hver morgen møder på arbejde. Det var netop denne købekraft, der tiltrak de bedste kokke og baristaer, så der lige nu er en hård, men utrolig velsmagende konkurrence på tallerkenen.

💡 Tip: Start dagen med morgenmad på Eska eller Etapa, få en filterkaffe på Můj šálek kávy, og gå tilbage mod centrum gennem den lange gangtunnel under Vítkov.

Holešovice (Prag 7)

Stedet, hvor gamle fabrikker nu kun producerer specialkaffe og samtidskunst.

Det rå industrikvarter på den anden side af floden har mistet sin larmende industri, men betonen og murstenene er her stadig. De tiltrak kreative mennesker, designere og kunstnere, som forvandlede de forladte rum til uafhængige gallerier, kulturhuse og klubber. Holešovice virker rodet og indimellem lidt beskidt, men kvarteret pulserer af enorm energi. Mellem boderne på Pražská tržnice blander duften af asiatisk streetfood sig med friske grøntsager, og lidt længere væk afholdes pop-up-markeder med lokal mode.

💡 Tip: Se udstillingerne på DOX, gå gennem Vnitroblock, og fortsæt aftenens program i Cross Clubs industrielle labyrint.

Letná (Prag 7)

Holešovices afslappede søster, hvorfra du ser på verden med et passende overblik.

Letná nyder godt af sin beliggenhed på en bakke, som beskytter kvarteret mod larmen fra dalen. Folk søger herop for at tilbringe lange eftermiddage på tæpper, læse, løbe eller drikke øl af plastikkrus. Den grønne mur består af Letná-parken og den store Stromovka, mellem hvilke der ligger boligblokke med små butikker og bistroer. På stedet, hvor Stalins monument tidligere stod, måler det enorme metronom i dag tiden, mens skatere fra hele byen kører på brædderne nedenfor.

💡 Tip: Drik en fadøl ved Letná-slottet, søg ly for regnen i retrobiografen Bio Oko, eller fortab dig mellem de høje træer i Stromovka.

Smíchov (Prag 5)

Arbejderklassens rødder gemt bag glas og stål på travle indkøbsboulevarder.

Hvor Smíchov tidligere lugtede af røg og tung industri, domineres kvarteret i dag af kontorbygninger og shoppingcentre. Krydset Anděl fungerer som et travlt trafikknudepunkt, hvor hundredtusindvis af mennesker hver dag passerer på vej til arbejde eller ud for at handle. Når du forlader hovedstrøgene, støder du dog på gamle bryggeriskorstene, stille boligskråninger og industribygninger, som har fået nyt liv. Kvarteret forener en barsk fortid med en kommerciel nutid.

💡 Tip: Flygt fra betonen ind i Kinský-haven, gå til MeetFactory med installationer af David Černý, og smag på historien i Staropramens besøgscenter.

Dejvice (Prag 6)

Førkrigstidens elegance pakket ind i diplomatisk stilhed og grønne områder.

Turister kommer ofte ikke hertil, selvom Dejvice regnes for en af storbyens bedste adresser. De brede gader blev tegnet af arkitekten Antonín Engel under Den Første Republik, og deres geometriske præcision giver kvarteret orden. Her bor universitetsprofessorer, studerende fra de nærliggende campusser og ambassadører fra hele verden side om side. Omkring Kulaťák, som de lokale kalder Vítězné náměstí, summer det af caféer, mens Hanspaulka højere oppe byder på stilhed mellem de imponerende villaer fra 1930’erne.

💡 Tip: Køb ost og grøntsager på lørdagens marked på Kulaťák, og gå derefter en arkitektonisk tur op gennem Hanspaulka.

Vršovice (Prag 10)

Slidte facader og velduftende kaffe skaber byens mest troværdige illusion.

I mange år levede Vršovice i skyggen af nabokvarteret Vinohrady som den fattigere og mindre fornemme slægtning. Så kom forandringen. En håndfuld entusiaster åbnede de første uafhængige steder i Krymská-gaden, som New York Times senere skrev om som en af Europas mest populære gader. Den hippe højborg tiltrækker folk, der søger det ægte Prag uden glansbilleder. Den afskallede puds på de gamle huse står i kontrast til de perfekt designede interiører i bistroer og frisørsaloner.

💡 Tip: Få et koffeinboost på Café Jen på Kodaňská, bred tæppet ud til en picnic i Heroldovy sady om eftermiddagen, og lad aftenens program foregå på stederne i Krymská.

Jeg nåede at bo fire forskellige steder i Prag i løbet af mine ti år, så jeg kan lige så godt anbefale, hvor du skal sove, alt efter hvad du er interesseret i ved byen.

Hvem?	Anbefalet kvarter
Første besøg, 2–3 dage	Den Gamle By
Romantik, par	Malá Strana
Madelsker	Karlín
Hिपster / kunstner	Holešovice / Vršovice
Familie	Vinohrady / Dejvice
Natteliv	Žižkov

Det skjulte Prag: 10 steder, hvor guiderne vinker på afstand

Du har allerede krydset Karlsbroen af, set det astronomiske ur slå hele timer og zigzagget gennem Hradčany mellem selfie-stænger. Men hvor skal du gå hen, når du kan den klassiske rute udenad? De følgende steder viser byen fra dens stille, rå og uprætentiøse sider.

Nový Svět (Hradčany)

Den glemte landsby midt i Hradčany giver dig en total flugt fra byens larm, kun få snese meter fra borgens porte. Pludselig sænker stilheden sig omkring dig, brostenene snor sig mellem lave huse, og historiske gaslamper lyser over hovedet. I huset U Zlatého noha boede astronomen Tycho Brahe engang og betragtede den samme nattehimmel. I dag føles det, som om tiden står stille, og de smalle, krogede gader indbyder til planløs vandring. Undervejs kan du varme dig med kaffe og kage på den lille café Nový Svět. Tag sporvogn 22 til stoppestedet Pražský hrad, og gå direkte ned ad sidegaderne mod Jelení příkop.

Strahov-klosteret og biblioteket

Det store kompleks på bakken over byen gemmer på den teologiske og den filosofiske sal, som er blandt de smukkeste historiske interiører på hele kontinentet. Luften dufter af århundredgammelt papir, træ og læder fra tusindvis af gamle bind, der når fra gulvet til de freskodekorerede lofter. Prags bedste udsigter finder du ikke nødvendigvis fra borgen. Prøv Strahov, kanten af Letná-parken eller skråningen i Riegrovy sady. Det opdagede jeg først på et fotojournalistikkursus, da vi ledte efter steder med godt lys – bagefter viste mine venner mig flere steder, som du ikke finder en eneste linje om i guidebøgerne. Når du har suget visdom til dig fra bøgerne, kan du gå få skridt videre til Klášterní pivovar og få en ufiltreret øl.

Vrtba-haven (Malá Strana)

Denne terrasseformede oase af fred klatrer op ad Petříns stejle skråning og er et hovedværk inden for barok havekunst. Mellem de sirligt klippede hække står statuer af Matyáš Bernard Braun, og for hvert trin åbner der sig et bredere perspektiv. Fra den øverste terrasse har du røde hustage og den mægtige grønne kuppel på Sankt Nikolaj-kirken lige for dig. Den diskrete indgang til denne grønne helligdom finder du bag en enkel port ud mod den travle Karmelitská-gade.

Møllecaféen på Kampa

Lige over vandoverfladen i kanalen Čertovka drejer et massivt træhjul rundt og har lagt navn til caféen, der gemmer sig inde i den gamle mølle. Mellem rå vægge og træbjælker mødes lokale bohemer, kunstnere og skuespillere fra teatrene i nabolaget. Her drikker man stærk kaffe og god slivovits, og samtalerne ved bordene fortsætter ofte til den lyse morgen. De fleste turistmasser når ikke hertil, fordi den diskrete indgang bag parken er nem at overse. Kig forbi til en espresso om eftermiddagen, og lyt til vandets klukken, når det rammer møllehjulenes skovle.

Letná og metronomen

På den massive granitsokkel, hvor Stalins monument engang skuede ud over byen, måler en enorm kinetisk metronom i dag tiden uden at blive træt. Pladsen under den er blevet overtaget af skatere, hvis hjul klikker mod den glatte belægning fra morgen til aften. Lidt længere væk ved Letná-slottet mødes folk til picnic eller sidder bare og drikker øl af plastikkrus på murene. Fra den udsmykkede Hanavský-pavillon kan du desuden fange det berømte perspektiv, hvor Prags broer ligger pænt på række efter hinanden over floden. Sæt en hel eftermiddag af til turen, og vent på, at aftenlyset begynder at spejle sig i vandet.

Müller-villaen og Baba-bebyggelsen (Prag 6)

Bygningen af arkitekten Adolf Loos er funktionalisme i sin reneste form og ændrede reglerne for, hvordan det indre rum kunne organiseres. Raumplan-konceptet placerer ikke rummene på etager, men lader dem ligge forskudt i kaskader efter deres funktion og betydning. Den hvide kubus over byen virker enkel udefra, men gemmer på luksuriøse materialer som marmor og mahogni indendørs. Du skal reservere en guidet rundvisning flere uger i forvejen, fordi antallet af besøgende er strengt begrænset. Efter besøget i villaen kan du gå gennem den nærliggende Baba-bebyggelse, hvor du på 40 minutter kan udforske yderligere 20 værdifulde funktionalistiske villaer.

Prags marked (Holešovice)

Det tidligere slagteri fra 1800-tallet har byttet blod og kød ud med et levende marked, der stadig har bevaret sin autentiske karakter. Hjertet i hele området er den store Hal 22, hvor landmænd hver morgen kommer med friske grøntsager, frugt, hjemmelavede oste og krydderurter. Ved boderne handler Michelin-kokke side om side med lokale bedstemødre, som forhandler med sælgerne om prisen på kartofler. Ingen prøver at lokke dig ind i dyre butikker, og du kan godt glemme den oversøde trdelník. Tag din egen stofpose med, og kom helst torsdag eller lørdag morgen, hvor udvalget er størst.

Havlíčkovy sady (Grébovka) og Grotta

Den store park i Vinohrady gemmer på den kunstige drypstenshule Grotta, som ser ud, som om den er klippet ud af en romantisk fantasyfilm. Krogede trapper og stenbuer indbyder til gemmeleg, mens du fra de øverste terrasser kan se hele den sydlige del af byen. Om aftenen går solen langsomt ned bag Nusles tage og farver himlen i dybe orange nuancer. Øverst i Viniční altán skænker de desuden riesling, der er dyrket direkte på skråningerne under dine fødder. Gå på opdagelse i stenlabyrinten, og sæt dig derefter på en bænk med et glas vin og udsigt.

Cross Club (Holešovice)

En industriel labyrint svejset sammen af skrot, tandhjul, rør og farvede lys danner et af Centraleuropas mest bizarre steder. Stedet fungerer som en levende organisme, der hele tiden vokser og skifter udtryk under skabernes hænder. Om dagen kan du drikke kaffe og spise frokost i ro, men når mørket falder på, ryster jernmaven i takt til elektronisk musik. Det er et råt, upoleret og visuelt opslugende sted med sin helt egen sjæl. Få skænket en øl, og udforsk alle etager, passager og skjulte kroge i dette metalvanvid.

Speculum Alchemiae (Haštalská, Staré Město)

Den historiske kælder under jorden tæt på Dlouhá třída afslørede først sine hemmeligheder under de ødelæggende oversvømmelser i 2002, da jorden sank sammen foran et af Prags ældste huse. En hemmelig dør skjult bag en træbogreol fører ned til dybe katakomber, hvor alkymister i Rudolf II’s tid ledte efter de vises sten og blandede ungdomseliksirer. De trange gange emmer af en mørk og fugtig historie, som du ikke oplever andre steder. Da jeg boede i Prag, skete det ofte, at venner, der var vokset op her, bare drejede om et hjørne og sagde: »Det her er jeg nødt til at vise dig.« Speculum Alchemiae var et af den slags steder. Tag med på en guidet rundvisning, og køb en lille flaske urteeliksir i den tilstødende butik, tilberedt efter gamle opskrifter.

Sådan ser det Prag ud, hvor du møder hundeluftere, studerende over deres noter og par på deres første date – ikke en turistbus med passagerer.

Parker og udsigtspunkter i Prag: grønne oaser over mylderet

Hvor mange gange har nogen sagt til dig, at du ikke kan slippe for sporvognenes larm og horderne med kameraer midt i storbyen? Grønne områder dækker omkring en femtedel af hovedstadens areal, og de lokale ved udmærket, hvor de kan flygte fra sommervarmen. Her finder du alt fra sirligt klippede barokhaver til vilde, klippefyldte dale ved bussens endestation.

Stromovka (Holešovice)

Den tidligere kongelige vildtpark er Prags svar på New Yorks Central Park. Her finder du kilometer efter kilometer af lige asfaltstier, som i weekenden fyldes af rulleskøjteløbere, løbere og forældre med klapvogne. Parkens historie går helt tilbage til Přemysl Otakar II., men det engelske parkpræg med damme og gamle egetræer kom til langt senere.

Da jeg tog et fotojournalistikkursus, tilbragte jeg efterårsmorgener her med at jagte det perfekte billede af tågen, der løftede sig over vandoverfladen. Parken er åben døgnet rundt og gratis. Der er mange indgange, men den nemmeste vej hertil er med sporvogn til stoppestedet Výstaviště, lige ved siden af planetariet.

💡 Tip: Hold dig ikke kun til de brede asfaltstier. Rundt om den lille bakke med egetræer midt i parken løber smalle jordstier, hvor du næsten aldrig møder nogen.

Petřín-parken og rosenhaven

Lad os se bort fra selve udsigtstårnet et øjeblik og fokusere på det grønne omkring det. Den store park på bakkens skråninger består af flere sammenhængende haver. Vær især opmærksom på rosenhaven på plateauet lige bag kabelbanens øverste station.

Den blev anlagt i 1930’erne og har over 10.000 rosenbuske. I slutningen af juni, når alt står i blomst, er det svært at finde et mere duftende sted til en eftermiddagspicnic. Kabelbanen fra Újezd kører dig op (en almindelig billet til den kollektive trafik gælder), og parken er åben hele året.

💡 Tip: Undgå hovedstien fra kabelbanen op til tårnet. Drej af lidt under toppen ved statuen af Karel Hynek Mácha, og find en bænk med udsigt, skjult bag træerne.

Letná-parken og Hanavský-pavillonen

Her får du den bedste udsigt til Prags broer, der ligger pænt på række efter hinanden. Letná fungerer som et socialt knudepunkt. Rundt om den store metronom, der står på stedet for Stalins tidligere monument, har skatere mødtes siden 1990’erne, mens folk lidt længere væk sidder på tæpper med udsigt over den gamle by.

På parkens østlige kant står Hanavský-pavillonen, en støbejernsbygning fra jubilæumsudstillingen i 1891. Hvis du leder efter en klassisk sommerøl i et plastikkrus, skal du gå til Letná-slottet. Brede stier løber gennem parken og er perfekte til en eftermiddagstur. Stoppestederne Sparta eller Letenské náměstí bringer dig direkte til kanten af parken.

💡 Tip: Boderne ved Letná-slottet laver en udmærket vegetarburger. Køb en, sæt dig på muren, og se bådene på Moldau nedenfor.

Riegrovy sady (Vinohrady)

Den skrånende park i Vinohrady er opdelt i to helt forskellige områder. Den øverste del er skabt til lange sommeraftener. Folk sidder på den store skrånende græsplæne, drikker øl og ser solen gå ned præcis bag silhuetten af Prags borg. Her er livligt, festligt og fyldt med lokale.

Den nederste del ved Chopinovka er til gengæld redningen for forældre med mindre børn. Den indhegnede tumlingelegeplads U Draka har blødt underlag og masser af skygge. Vores Jonáš kan tilbringe timevis her, mens Lukas og jeg drikker kaffe fra termokrus. Du kan gå til parken på ti minutter fra metrostationen Jiřího z Poděbrad.

💡 Tip: Øl i de lokale udskænkningssteder er ofte overpriset. Køb en flaske i den nærmeste kiosk, og sæt dig direkte i græsset.

Havlíčkovy sady (Grébovka)

Den terrasseformede park mellem Vinohrady og Vršovice blev anlagt i slutningen af 1800-tallet. Moritz Gröbe lod en nyrenæssancevilla opføre her og omgav den med en romantisk have. Jeg gennemgår områdets vigtigste seværdigheder mere detaljeret et andet sted, så her vil jeg især nævne de restaurerede vinmarker og træpavillonen Viniční altán.

Jeg anbefaler at tage hertil for at få et glas lokal vin. Pavillonen har en bar, nogle få borde og udsigt over den sydlige del af byen. Parken låses om natten, og åbningstiderne følger årstiden. Den nærmeste sporvognsstation er Krymská.

💡 Tip: Pavillonen er ofte tom om morgenen i weekenden. Stå tidligt op, og drik din kaffe her, før eftermiddagens menneskemængder kommer.

Kampa og Čertovka

Den kunstige ø, som er adskilt fra Malá Strana af kanalen Čertovka, emmer både af historie og moderne kunst. På den ene side byder en gammel mølle med et klaprende hjul dig velkommen, mens du på den anden side møder David Černýs skarpe skulpturer af babyer.

Øen domineres af Museum Kampa, der fokuserer på moderne centraleuropæisk kunst. Den store engelske græsplæne i den sydlige del indbyder direkte til at brede et tæppe ud. Du kan gå ned til Kampa ad trapperne direkte fra Karlsbroen eller tage den roligere vej fra stoppestedet Hellichova.

💡 Tip: Af og til ligger der gamle træpramme fortøjet i kanalen Čertovka. Gå gennem de smalle gader bag møllen, så finder du stille kroge helt nede ved vandet.

Vojanovy sady (Malá Strana)

Dette er et skjult tip, selv for folk der kender Malá Strana godt. Den barokke oase bag en høj mur ligger kun få snese meter fra Karlsbroen, men gadens larm trænger ikke herind. Haven tilhørte tidligere et kloster for barfodsmunkene.

I dag går påfugle frit omkring mellem gamle æbletræer, mens folk sidder på bænkene og læser bøger. Du finder indgangen i den diskrete gade U Lužického semináře. Der er ingen entré, men parken lukker om aftenen.

💡 Tip: Bagerst i haven finder du det lille Sankt Elias-kapel med kunstig drypstensudsmykning fra 1600-tallet.

Wallenstein-haven

Den strengt geometriske barokhave hører til Senatets sæde. Albrecht von Wallenstein lod den anlægge, så den også kunne overgå haverne ved Prags borg. Jeg bliver især fascineret af den enorme sala terrena med de oprindelige fresker og den kunstige drypstensvæg med en voliere til ugler.

Mellem hækkene går både hvide og klassiske påfugle frit omkring. Haven er kun åben i sæsonen fra april til oktober, og der er gratis adgang. Indgangen ligger direkte fra Letenské náměstí ved metrostationen Malostranská.

💡 Tip: I drypstensvæggen (grotten) kan du finde skjulte ansigter og dyresilhuetter. Prøv at finde en frø eller profilen af en gammel mand.

Františkánská zahrada

Her ser du et glimrende eksempel på, hvor tæt den totale fred kan ligge på det rene kaos. Oasen ligger lige ved Václavské náměstí; du skal bare gå gennem passagen fra Jungmannovo náměstí eller Vodičkova-gaden.

Den tidligere klosterhave har bevaret sin barokke plan. Om foråret blomstrer hundredvis af roser i de sirligt klippede bede. Folk fra kontorerne i området kommer helt naturligt her med en madkasse for at spise en hurtig frokost på en bænk.

💡 Tip: Lige ved indgangen fra passagen Světozor kan du købe softice og spise den på bænken ved det lille springvand midt i parken.

Divoká Šárka

Når den velholdte græsplæne ikke længere er nok, og du har brug for noget vildere, kan du tage metro A til Nádraží Veleslavín og hoppe på bussen mod Divoká Šárka. På 20 minutter står du i bunden af en dyb, klippefyldt dal.

Šárecký-bækken løber gennem området, hvor du finder stejle klipper og tætte skove. Om sommeren er friluftsbadet U Veselíka åbent med koldt kildevand, og ovenfor ligger det naturlige vandreservoir Džbán. Jeg anbefaler solide sko – asfalten slutter hurtigt her.

💡 Tip: Gå op til klippeudsigten Dívčí skok. Turen kræver lidt, men udsigten over den skovklædte dal uden en eneste bygning er det hele værd.

Udsigt over byen – min rangliste

Hvis du vil se byen fra oven og ikke ved, hvor du skal begynde, får du her min personlige rangliste. Førstepladsen går til udsigtspunktet under Strahov-klosteret over vinmarken – byen ligger som i din hånd, og du skal ikke mase dig gennem menneskemængder. Andenpladsen er Letná fra Hanavský-pavillonen på grund af de perfekt opstillede broer. Tredjepladsen er den øverste græsplæne i Riegrovy sady med en øl i hånden og solen på vej ned. Derefter kommer Vyšehrad-murene over floden, den futuristiske udsigt fra Žižkov-tårnet og til sidst Petřín-udkigstårnet, hvor køerne på trapperne ofte går mig på nerverne.

Det moderne Prag: arkitektoniske vovestykker, du skal opleve

Hvad sker der, når man bygger et roterende stålhoved eller en fabrik, der er omdannet til et betongalleri, ved siden af århundredgamle barokpaladser? Prag er bestemt ikke gået i stå i det 19. århundrede. Disse steder viser byens selvsikre ansigt – en by, der respekterer historien, men nægter at lade sig binde af den.

Franz Kafkas roterende hoved (David Černý)

På Náměstí Národního odboje, bag shoppingcentret Quadrio, står denne installation fra 2014. Hovedet er 11 meter højt og vejer 42 ton. Det består af 42 rustfri, forkromede plader, som takket være avanceret software roterer uafhængigt af hinanden.

Da jeg tilbragte timevis her med at fotografere som en del af et fotojournalistikkursus, morede jeg mig over at se folks overraskede ansigtsudtryk, da ansigtet begyndte at gå i opløsning og samle sig igen. Skulpturen bevæger sig i cirka 15 minutter hver hele time. Du finder den lige over metrostationen Národní třída.

💡 Tip: Du får de bedste billeder, når det regner eller lige efter regnvejr. De spejlblanke plader reflekterer de grå skyer, og installationen får et langt mørkere, kafkask udtryk.

Žižkovs tv-tårn med babyer

Med sine 216 meter rager det op over alt i området. Den brutalistiske bygning fra slutningen af 1980’erne vakte længe kontroverser, men i dag er den uløseligt forbundet med Žižkov. Kontrasten blev endnu stærkere, da David Černý placerede enorme sorte skulpturer af kravlende babyer med forvrængede ansigter på tårnets søjler.

På fotojournalistikkurset fotograferede vi det fra alle vinkler – og selv efter 20 forsøg så det ikke ens ud. I 93 meters højde finder du et observatorium med panoramaudsigt hele vejen rundt (entréen koster omkring 90 kr.). En hurtig elevator tager dig op.

💡 Tip: Tag ikke op i observatoriet ved middagstid. Køb en billet til sidst på eftermiddagen, når mørket falder på, og se gadelamperne gradvist blive tændt under dig.

Det dansende hus

Frank Gehrys og Vlado Miluničs imponerende bygning fra 1996 gennemgår jeg mere detaljeret i afsnittet om Nové Město. Jeg vil blot nævne, at dette glas- og betontårn, som repræsenterer Ginger og Fred, var med til at definere den moderne arkitektur i Prag. Øverst finder du Glass Bar med en fantastisk udendørs terrasse.

💡 Tip: Du kommer gratis op på terrassen med udsigt, hvis du køber en valgfri drink i Glass Bar.

DOX (Holešovice)

Centret for samtidskunst DOX har forvandlet en gammel fabrik til et minimalistisk rum for midlertidige udstillinger. Det er ikke et klassisk museum, men et levende mødested for idéer, hvor man beskæftiger sig med sociale emner, arkitektur og design.

På taget ligger det iøjnefaldende træluftskib Gulliver af David Černý fortøjet. Det fungerer som læsesal og rum for debatter. Komplekset rummer også en fremragende boghandel og café. Entréen koster omkring 85 kr. Gå hertil fra sporvognsstoppestedet Ortenovo náměstí.

💡 Tip: Skynd dig ikke direkte væk fra udstillingerne. Caféen i stueetagen har en udendørs terrasse i gårdrummet og er et af de roligste steder i hele Holešovice.

MeetFactory (Smíchov)

Mellem jernbanesporene og en motorvejstilkørsel ligger et uafhængigt, internationalt center for samtidskunst. Den tidligere glasfabrik fungerer som galleri, musikklub og residency for kunstnere fra hele verden.

Jeg plejede at komme her til rå ferniseringer og lytte til eksperimenterende musik. Det her er Prag, som ikke vil være smuk. Den vil være interessant. Udefra genkender du bygningen på de røde biler, der hænger på facaden. Sporvognsstoppestedet Lihovar ligger fem minutters gang herfra.

💡 Tip: Hvis du støder på et arrangement med navnet »Veřejný dům«, så tag af sted. Under arrangementet åbner kunstnerne deres atelierer, og du kan tale med dem, mens de arbejder.

Vnitroblock (Holešovice)

Den kreative bølge i Holešovice har her fået en fysisk form. To gamle fabrikshaller er blevet forvandlet til en stor concept store med café. Her finder du murstensvægge, synlige rør, lokalt design, mode og specialkaffe.

Der afholdes ofte pop-up-markeder, foredrag eller mindre koncerter. Der er åbent hver dag fra morgen til aften. Du kommer hertil med sporvogn fra Dělnická eller Tusarova.

💡 Tip: I den bagerste del af komplekset gemmer der sig en lille biograf med få sæder, hvor der vises uafhængige film.

Kort over seværdigheder til mobilen

Museer og gallerier: steder til regnvejr – og også når solen skinner

I løbet af mine år på Karlsuniversitetet og på fotojournalistikkurser har jeg tilbragt dusinvis af timer på Prags udstillinger, og det var bestemt ikke kun for at samle studiepoint. Prags museumsscene har for længst forladt idéen om støvede montrer og papirtegn med mikroskopisk skrift.

Nationalmuseet (Václavské náměstí)

Den monumentale neogotiske bygning, der lukker Václavské náměstí, gennemgik en omfattende renovering i 2018. Jeg kom allerede her før renoveringen, hvor stedet havde en nostalgisk charme, men den nye udgave imponerede mig fuldstændigt. De permanente udstillinger forbinder naturhistoriske samlinger med en detaljeret historie om de tjekkiske lande.

Skelettet af finhvalen er stadig oplyst, men der er kommet interaktive skærme og opslugende installationer til. Entréen koster cirka 90 kr. Har du børn, kan besøget sagtens fylde en halv dag – vores toårige Jonáš så fascineret på dyrene i naturhistorieafdelingen i halvanden time.

💡 Tip: Tag elevatoren helt op til museets kuppel. Herfra får du panoramaudsigt over hele Václavské náměstí og tagene i Nové Město.

Veletržní palác – Nationalgalleriet (Holešovice)

Dette er et tempel for elskere af kunst fra det 19. og 20. århundrede. Den enorme, brutalt udseende funktionalistiske bygning fra 1920’erne huser landets største samling af moderne og samtidskunst. Her hænger værker af Mucha, Kupka, Toyen og Štyrský, men også Picasso, Monet og Van Gogh.

Jeg anbefaler, at du afsætter mindst tre timer, for etagernes størrelse kan godt gøre dig træt. Entréen koster omkring 75 kr. I stueetagen finder du et stort legeområde for børn og en fremragende café. Sørg for billetter på forhånd: billetter via GetYourGuide.

💡 Tip: Begynd helt øverst, og arbejd dig nedad. Atriets arkitektur med glastag kommer bedst til sin ret, når du ser ned ovenfra.

Kommunismemuseet (Na Příkopě)

Min generation voksede op få år efter fløjlsrevolutionen og husker demonstrationerne på Národní třída. Alligevel åbnede dette museum mine øjne på mange måder, når det gælder min egen familiehistorie. Den private samling har undertitlen »Drøm, virkelighed, mareridt« og forsøger ikke at være neutral.

Udstillingen fører dig fra propagandaplakater og tomme butikker til en detaljeret replika af et afhøringslokale hos StB. Du finder museet på første sal i et gammelt palads et stykke fra Náměstí Republiky. Billetten koster cirka 115 kr. Bestil den her: billetter via GetYourGuide.

💡 Tip: Se den korte dokumentarfilm, der vises bagerst i udstillingen. Tidstypiske optagelser af politiaktioner giver montrerne en isnende kontekst.

Museum Kampa

Paladset på øen ved floden rummer Meda Mládkovás enestående samling. Her finder du en af de mest omfattende udstillinger af værker af František Kupka og billedhuggeren Otto Gutfreund. Det hvide interiør i de gamle møllebygninger får maleriernes farver til at træde perfekt frem.

Entréen koster cirka 85 kr. Jeg anbefaler at kombinere besøget med en lørdag formiddag, hvor der normalt er mest ro, og derefter gå en tur i parken omkring museet.

💡 Tip: Gå op ad trapperne til museets glasoverdækkede tag. Herfra er der en smuk udsigt over Hradčany og Vltava lige i højde med skulpturerne.

Mucha-museet (Staré Město)

Hvis du er fascineret af art nouveau, er du kommet til det rigtige sted. Museet i Kaunický-paladset nær Jindřišská-værnet udstiller berømte plakater fra Paris, oliemalerier, skitser og personlige fotografier af Alfons Mucha.

Rummet er forholdsvis kompakt, og du kan gå gennem hele udstillingen på en time. Entréen koster omkring 90 kr. Der er åbent hver dag.

💡 Tip: Stop ved fotografierne fra Muchas atelier. Her kan du se modellerne i præcis de samme positurer, som maleren senere overførte til sine mest berømte lærreder.

Hvor skal du drikke kaffe: fra art nouveau-paladser til små specialty-caféer

Jeg husker helt præcist det vendepunkt, hvor Prags kaffescene lagde den grumsede »tyrkerkaffe« bag sig og begyndte at tage espresso alvorligt. Som elev på gymnasiet i Malá Strana tilbragte jeg dengang eftermiddage på røgfyldte værtshuse i den billigste kategori, hvor de serverede brændt kaffe som nødvendigt brændstof til lektierne. I dag udfolder metropolen et menukort med millimeterpræcise ekstraktioner og kaffebønner fra afsidesliggende gårde i Colombia. Byen ved Vltava matcher selvsikkert niveauet i Berlin og London, men føjer kulisser af århundredgammel arkitektur til.

Historiske caféer – art nouveau og den første republik

Det monumentale loft fra slutningen af det 19. århundrede på Café Savoy på adressen Vítězná 124/5 på Smíchov får dig til at lægge hovedet tilbage, før du overhovedet har taget frakken af. Caféen drives af gastronomigruppen Ambiente, som har pustet liv i den på en måde, der passer til dens historiske tyngde. Folk kommer her for de legendariske morgenmåltider med hjemmelavede pølser, fransk toast med ahornsirup og æg i glas. Morgenkøerne foran indgangen er en fast del af gadebilledet, så bestil bord flere uger i forvejen. På menukortet finder du også en gennemarbejdet vegetarisk og vegansk udgave af den berømte Savoy-morgenmad, hvilket viser, at heller ikke en historisk institution er gået i stå.

Kavárna Slavia har holdt vagt ved Smetanovo nábřeží over for Nationalteatret siden 1884. Ved marmorbordene her planlagde dissidenter som Václav Havel og Jiří Kolář regimets fald, og skuespillere diskuterer stadig premierer her. Som universitetsstuderende skrev jeg en opgave om den tjekkiske teateravantgarde her, og tjenerne lod gavmildt mig sidde i tre timer med en enkelt kop. Forvent ikke en millimeterperfekt flat white med en svane i mælkeskummet – man kommer hertil for noget andet. Du kommer for udsigten til panoramaet over Hradčany og den særlige, svære at overføre følelse af at sidde midt i epicentret for den tjekkiske historie.

Forfatteren Franz Kafka og fysikeren Albert Einstein tilbragte deres år i Prag på Café Louvre på Národní třída. Stedet har eksisteret siden 1902 og har stadig et stærkt østrig-ungarsk præg, som straks kryber ind under huden. Tjenerne går rundt i elegante veste, billardkuglerne klikker i baglokalet, og dagens aviser hænger i massive trærammer.

Millioner af små keramiske fliser danner en betagende art deco-mosaik på Café Imperial i Na Poříčí. Køkkenet ledes af den kendte kok Zdeněk Pohlreich, som har satset på robust centraleuropæisk klassik med præcis udførelse. Det livlige og larmende, men samtidig meget elegante lokale fungerer som en tidsmaskine til den første republiks æra.

Du bør også lægge mærke til Kavárna Obecního domu, som ligger i stueetagen i Prags vigtigste art nouveau-palads.

Populære caféer i Prag

Æren for at vække Prags specialty-scene til live tilfalder EMA Espresso Bar i Florenc, som fungerer som den uofficielle grundlægger af den moderne kaffekultur her. Det industrielt-skandinaviske design med lyst træ og rene linjer danner baggrund for skiftende bønner fra førende europæiske og lokale risterier. Til kaffen bager de fantastiske hjemmelavede kager, som forsvinder fra disken med lynets hast.

Det respekterede risteri Doubleshots flagskib ligger i Karlín under navnet Můj šálek kávy. Denne institution i Křižíkova var med til at definere den moderne café i Tjekkiet og er stadig et sikkert valg både visuelt og smagsmæssigt. Montren er fyldt med desserter fra stedets eget konditori, og i weekenden finder du kun et ledigt bord uden reservation, hvis du er meget heldig.

Det lille rum i caféen Onesip Coffee i Haštalská viser, at du ikke behøver hundredvis af kvadratmeter for at få en perfekt oplevelse. På få kvadratmeter tilbereder de en af de mest velafbalancerede espressoer i den historiske bymidte. Stedet er den præcise modsætning til det mere larmende EMA – her henvender man sig til stille kaffegourmeter, der vil nyde en kop, ikke til folk, der slår sig ned med en udfoldet bærbar.

Super Tramp Coffee tilbyder fuldstændig isolation fra byens larm, gemt på finurlig vis i en gård nær den travle Spálená. Vinyl spiller fra grammofonen, de afskallede vægge emmer af råhed, og du sidder i et genialt skjulested, som du aldrig ville have fundet fra gaden.

Kofárna med eget risteri og flere spredte filialer er et fast punkt på Prags kaffekort. Kæden holder en utrolig ensartet kvalitet på tværs af stederne og ansætter personale uden nogen form for kaffe-arrogance.

Højt til loftet, vægge beklædt med bøger og et væld af levende planter kendetegner La Bohème Café på Sázavská i Vinohrady. Risteriet satser på direct trade-bønner og importerer kaffen direkte fra bestemte gårde.

Netværket Mamacoffee gjorde et pionerarbejde inden for fairtrade-kaffe. I dag driver det fem filialer med god plads til at arbejde ved en bærbar. Som studerende tilbragte jeg hundredvis af timer i MamaCoffee – dengang var den slags steder stadig svære at finde i Prag, mens specialty-scenen i dag har en filial på hvert gadehjørne.

Gastro-caféer og brunchsteder

I Karlíns Eska hersker ild og fermentering på Pernerova. Restauranten, der er forbundet med et bageri, har fået Bib Gourmand fra Michelin-guiden og viser, hvordan moderne, nordisk-inspireret gastronomi med lokale råvarer ser ud. En skive af deres berømte brød 33 med æggesalat er selve definitionen på en moderne morgen i Prag.

På Urxova i Karlín ligger bistroen Etapa, hvor man kommer for farverige morgenmenuer og mesterlig brug af grøntsager. Teamet bygger retterne på råvarer fra små landbrug, tilbereder fermenterede grødretter og udvikler kreative vegetariske menuer. Weekendbrunchen føles som en lille gastronomisk fest.

Rå vægge og industriel stemning gør Café Letka i Letná til et trækplaster for æstetikelskere. Du synker ned i gamle lænestole, bestiller en hip weekendbrunch og iagttager livet på Letohradská.

Café Jen på Kodaňská i Vršovice blev skabt af et oprindeligt rent kvindeligt team. Her hersker en utrolig varm og naboskabsagtig stemning, som viser, at høj kvalitet i koppen ikke kræver kaffesnobberi.

Dejvices legendariske Café Lajka tilbyder plads til familier med børn uden at gå på kompromis med kaffekvaliteten.

Situation	Café
Første date	Super Tramp Coffee
Morgenmad med udsigt	Café Savoy
Hurtig espresso på farten	EMA
Arbejde på bærbar	MamaCoffee
Klassik og historie	Café Louvre, Slavia
Karlín	Můj šálek kávy, Etapa
Familie med børn	Café Lajka (Dejvice)

Vegetarisk og vegansk Prag: fra institutionen Lehké Hlavy til moderne Moment

At være vegetar i Prag betød for 20 år siden, at man var dømt til at spise friturestegt ost for evigt. På gymnasiet kunne jeg godt nøjes med punktet »noget uden kød« et sted nederst på menukortet, men formuleringen virkede allerede dengang desperat. I dag er Prags kødfri scene vokset så meget i styrke, bredde og kreativitet, at selv overbeviste kødspisere helt frivilligt og begejstret går på rent plantebaserede steder.

Den kultklassiske favorit

Det ikoniske blå loft med lysende stjerner i Boršov på Prag 1 viser, at du er trådt ind i Lehké Hlavy. Restauranten fungerer som en grundsten i Prags kødfri scene og har status som en ægte institution. Det internationale menukort kombinerer omhyggeligt afstemte smage fra hele verden, som ikke følger kortvarige trends. Halvdelen af byen kæmper om et bord her, så uden en reservation i god tid kommer du som regel ikke ind.

Lehké Hlavas yngre søster hedder Maitrea og gemmer sig kun få gader derfra i Týnská. Interiøret er bygget efter feng shui-principper med massivt træ, beroligende springvand og dæmpet lys, hvilket skaber en perfekt oase midt i turistmylderet. Her serveres retter med østlige påvirkninger og moderne europæiske elementer, og du kan vælge fra à la carte-menuen eller prøve en komplet smagemenu.

Moderne plantebaseret gastronomi

Ærlig madlavning uden genveje og erstatningsprodukter kendetegner Moment Bistro på Smíchov. Kokkene tager klassiske opskrifter og omsætter dem til et letforståeligt plantebaseret køkken med så stor sikkerhed, at du ikke kommer til at savne animalske proteiner et eneste sekund. Stemningen er afslappet og naboskabsagtig, hvilket gør stedet perfekt til en langsom frokost.

Grøntsagerne får ild og røg hos Satsang Grill & Bar, som skriver reglerne for kødfri madlavning helt om. Plantebaseret grillmad får her en helt ny dimension og åbner øjnene på selv dem, der indtil nu har ment, at en grill ikke giver mening uden et stykke kød.

Vegansk fastfood

Forky’s repræsenterer en hurtig og dynamisk tilgang til mad. Deres veganske burgere, wraps og perfekt sprøde pommes frites afliver myten om, at fastfood nødvendigvis skal være baseret på kød.

Den asiatiske bistrokæde Loving Hut sørger for pålidelig tilgængelighed i hele Prag. Deres selvbetjeningsbuffet redder dig, når du har brug for en hurtig, varm og 100 % plantebaseret frokost uden lang ventetid.

Mainstream-restauranter med gennemtænkte plantebaserede retter

Eska i Karlín viser, at grøntsager også kan spille hovedrollen på steder, der ikke primært er vegetariske. Arbejdet med åben ild og lang fermentering forvandler almindelig bagt selleri til tallerkenens absolutte stjerne.

Sæsonbaserede plantebaserede retter med stort fokus på sankning og vilde urter udgør rygraden i menuen på Alma i Nové Město. Maden kombineres med naturvine, og restauranten viser den retning, som moderne europæisk gastronomi bevæger sig i.

Selvom KRO Kitchen først og fremmest er blevet kendt for sin stegte kylling, har stedets grøntsagstilbehør og gennemtænkte kødfri retter opbygget deres egen meget loyale fanskare i Prag.

Plantebaseret morgenmad

Du kan begynde morgenen med havregrød og mættende salte toasts på en af Mamacoffees filialer.

Men menuen på Café Savoy viser for alvor, hvad der er muligt. Her finder du nemlig en præcis vegetarisk og vegansk udgave af deres berømte morgenmenu. Når selv Savoy, den tunge institution fra den første republik, serverer vegansk morgenmad, betyder det, at plantebaseret mad i Prag definitivt har vundet.

Situation	Sted
Første besøg (ikonet)	Lehká Hlava
Romantisk middag i centrum	Maitrea
Hurtig frokost	Forky’s, Loving Hut
Moderne plantebaseret middag	Moment, Alma
Plantebaseret morgenmad	MamaCoffee, Café Savoy

Michelin-Prag 2026: hvor skal du spise, og hvad kan du forvente?

Europæisk periferi? Det begreb forsvandt fra Prags landkort senest i 2024, da Tjekkiet fik sin første selvstændige Michelin-guide. De lokale chefkokke holdt op med blindt at kopiere Frankrig og begyndte selvsikkert at udforske deres egne rødder. I 2026 forsvarer metropolen sine stjerner, kategorien Bib Gourmand for fremragende mad til rimelige priser og dusinvis af steder med den prestigefyldte Michelin Selected-anbefaling.

La Degustation Bohême Bourgeoise (Staré Město)

Chefkokken Oldřich Sahajdák har bygget restauranten op omkring en kogebog af Marie B. Svobodová fra det 19. århundrede. Hans smagemenu på 11 retter tager den tunge tjekkiske klassik og giver den en utrolig let og moderne dragt. Dildsovs, hyben-sovs og røget tunge får her en helt ny, elegant tekstur. Menuen koster mellem 1.400 og 1.700 kr. Du kan nemt reservere bord via platformen The Fork eller direkte på restaurantens hjemmeside.

Field (Prag 1)

Radek Kašpárek har siden 2016 uafbrudt haft en Michelin-stjerne med restauranten Field. Han serverer et internationalt køkken, der står fast på tjekkiske og skandinaviske rødder. Du kan forvente jordnære smage, kompromisløst arbejde med sæsonens råvarer og en meget teatralsk præsentation af hver ret. Reservér din plads via The Fork.

Alma (Nové Město)

Dette multifunktionelle sted kombinerer café, vinbar og eget fermenteringslaboratorium. Køkkenet hylder etisk fremskaffede råvarer, sankning af vilde urter og zero-waste-filosofien. Alma er et ideelt valg for gæster, der leder efter en mere uformel og afslappet Michelin-oplevelse uden unødvendigt stivede duge.

Terasa U Zlaté Studně (Malá Strana)

Det er svært at finde en bedre romantisk udsigt i Prag end den, du får fra denne terrasse over Malá Stranas terrakottatage. Teamet tilbereder sæsonbetonet europæisk klassik med en teknisk præcision, der matcher stedets eksklusivitet.

Eska (Karlín) – Bib Gourmand

En tidligere fabrikshal i Karlín er blevet omdannet til en moderne bistro med eget håndværksbageri. Menuen styres af ild og fermentering. Den ikoniske ret er kartofler bagt i aske, serveret med røget fisk og kefir. Bib Gourmand-anerkendelsen bekræfter, at du får gastronomi i Michelin-kvalitet til meget rimelige priser her.

Det vigtigste til et Michelin-besøg: Bestil bord 2–6 uger i forvejen, og afsæt endnu mere tid til weekender. Det er helt normalt, at reservationen garanteres med et betalingskort. Overhold dresscoden smart casual (undgå sportstøj, tanktops og shorts). Regn med 1.100–1.800 kr. pr. person for en smagemenu, mens vinmenuen koster yderligere 600–1.100 kr. * Alkoholfri pairing baseret på hjemmelavede kombuchaer, fermenterede juicer og infusioner er en vigtig del af den moderne gastronomi – så tøv ikke med at spørge efter den.

Uden værtshuse findes Prag ikke: knedlo-vepřo-zelo og øletikette

Det giver rigtig god mening at bruge dagene på at beundre gotiske hvælvinger og barokke kirker, men så har du kun oplevet halvdelen af Prag i Tjekkiet. Før du har slået dig ned ved et slidt træbord, indåndet duften af ølskum og fået serveret et dugfriskt halvlitersglas sammen med en tallerken fuld af fyldig sauce, har du ikke forstået den lokale kultur. Prag uden et værtshus findes ganske enkelt ikke.

Legenderne

Minibryggeriet U Medvídků i Den Gamle By har brygget øl siden 1466. Mellem de massive mure serverer de en eksemplarisk svíčková, kraftig gullasch og den klassiske vepřo-knedlo-zelo, som med sikkerhed får dig til at blive siddende på stolen de næste to timer.

Husova-gaden gemmer på det legendariske værtshus U Zlatého tygra, der fungerede som forfatteren Bohumil Hrabals stamværtshus. Det var her, Václav Havel i 1994 tog den daværende amerikanske præsident Bill Clinton med på øl. Her tager man ikke imod reservationer – du går bare ind, stiller dig ved væggen og venter stille, indtil der bliver en ledig plads ved et af bordene.

På Nové Město brygger U Fleků sit eget mørke lagerøl uden afbrydelse siden 1499. Du sidder under malede trælofter, harmonikamusikken fylder luften, og tjenere med enorme bakker navigerer mellem gæster fra hele verden.

Bestig højderne over Pragborgen, og du finder Strahov-klosterets bryggeri. Her skænker de fremragende specialøl under mærket Sv. Norbert, serverer solid mad, og fra gårdspladsen kan du se ud over byen fra et fugleperspektiv.

Moderne klassikere

Værtshuskæden Lokál fra Ambiente-gruppen har givet det tjekkiske øl sin værdighed tilbage. Kæden satser på kompromisløs ordentlighed, rene ølhaner og den perfekte pilsner-„hladinka“, skænket direkte fra tanken. Dertil kommer en sæsonmenu baseret på lokale råvarer. Du kan reservere bord via appen The Fork.

Lige på Den Gamle Bys Plads ligger Restaurace Mincovna. Her genopliver kokkene gamle opskrifter fra Østrig-Ungarn og serverer fremragende andeconfit samt en moderne fortolkning af svíčková i elegante omgivelser.

Restauranten Kuchyň genopliver den tidligere aristokratiske tradition direkte på Pragborgens område. Her vælger du maden ved at løfte lågene og kigge direkte ned i gryderne på komfuret.

Slagterbutikken med det tilknyttede bistro Naše Maso i Dlouhá-gaden er proppet fra morgen til aften. Folk spiser stående premiumburgere, friske pølser og den legendariske sekaná.

Den tidligere bankhal i Politických vězňů huser i dag Kantýna. Du bestiller det grillede kød direkte ved disken og spiser det ved lange fællesborde i det monumentale marmorrum.

Øletikette

💡 Tip: Sådan overlever du et tjekkisk værtshus uden pinlige fejl: Når du bestiller „jedno pivo“, får du et stort halvlitersglas lyst lagerøl. Hvis du vil have en mindre portion, skal du sige „malé“ (0,3 l). Når vi skåler og siger „Na zdraví“, ser vi altid hinanden i øjnene og krydser aldrig armene med de andre. At hælde rester af øl fra ét glas over i et andet er en utilgivelig gastronomisk forbrydelse. Spørg aldrig bartenderen, om øllet er koldt – han opfatter det som en personlig fornærmelse. * Regningen er en papirlap, der ligger på bordet ved siden af dit glas. Du må ikke røre ved den eller krølle den sammen, for tjeneren bruger den til at sætte streger.

Pas på trdelník

Det søde rør, der dufter af kanel, ligner en gammel tjekkisk specialitet fra Karl IV’s tid. Det er det ikke. Det stammer fra Transsylvanien og kom først ud i Prags gader efter 2010 som et rent marketingprodukt. Dejen, der bages på en træcylinder, smager godt, men køb den ikke på grund af en falsk følelse af historisk autenticitet.

Set fra en vegetar

Som vegetar må jeg indrømme, at jeg ikke ligefrem oplever min personlige guldalder på et traditionelt tjekkisk værtshus – den klassiske svíčková eller vepřo-knedlo-zelo spiser jeg ganske enkelt ikke. Men disse steder kan tilberede fremragende friteret ost, sprøde kartoffelpandekager, solide pandekager eller en fyldig kålsuppe. Det nævnte Lokál eller Mincovna har desuden altid vegetariske retter på menukortet, som uden problemer kunne klare sig på moderne bistroer i Amsterdam.

Prag med børn: sådan klarer du det med et lille barn eller et skolebarn

Da vi kom til Prag med toårige Jonáš og en klapvogn, fortalte brostenene i Malá Strana mig allerede efter de første femten minutter, at planen om romantisk at slentre gennem de smalle gader måtte justeres en smule.

Offentlig transport med klapvogn

Prags offentlige transport løser flere problemer for familier på én gang, og det økonomiske er nok det, der glæder mest, for klapvogn og barn rejser gratis. Den voksne ledsager skal naturligvis købe billet, men selve transporten af den lille passager koster ikke noget.

Tramstoppesteder fungerer som holdepunkt overalt i det centrale Prag, og i køreplanerne finder du et kørestolssymbol ved de afgange, der køres med en lavgulvsvogn. En gang imellem kommer en gammel T3-tram til stoppestedet, som de lokale kalder „koryto“, og så kan det betale sig at vente et par minutter på den næste afgang.

At forcere de smalle trin ind i en gammel vogn med en fyldt klapvogn er mere udmattende end en times gåtur. Før du stiger på en lavgulvstram, skal du blot trykke på den blå knap med klapvognspiktogrammet ved døren, så giver du chaufføren signal om at vente. Metroen udgør rygraden i transporten over længere afstande, og de fleste stationer i centrum har i dag elevatorer med niveaufri adgang. Jonáš og jeg kom rundt i hele Prag med sporvogne og metro, og den kombination gør byen til en af Europas bedste for familier med børn.

Parker og legepladser – hvor småbørn kan brænde energi af

Asfalterede stier og blødt underlag på legepladser redder de dage, hvor det historiske centrum har brugt sit potentiale op. Riegrovy sady i Vinohrady har en fuldt indhegnet legeplads i den nederste del, hvor du finder to sandkasser, gynger med fast rygstøtte til de mindste og sikre rutsjebaner. Store træer giver behagelig skygge om sommeren, der er offentlige toiletter, og der mangler ikke en vandpost. Hvis du har brug for kilometerlange, flade asfaltstier, fungerer Stromovka i Holešovice som en grøn motorvej uden biler. Den lokale legeplads Kaštánek opdeler smart områderne efter alder og har en sikker karrusel, en tavle til at tegne med kridt på samt gynger til småbørn.

Havlíčkovy sady, bedre kendt som Grébovka, ligger mellem Vinohrady og Vršovice, og det terrasserede landskab gemmer på den kunstige grotte Grotta, som fascinerer småbørn med sine mørke gange. Lidt længere nede finder du en lille dam med ænder, hvor du sagtens kan sidde en halv time. Letná-parken imponerer med lange, lige strækninger, der er ideelle til klapvogn, en sandkasse og i sæsonen også en historisk karrusel på trægulv. Vojanovy sady på Malá Strana er en skjult barok oase kun få snese meter fra Karlsbroen. På græsplænerne går påfugle frit omkring, men regn med smalle stier, hvor det er sværere at manøvrere med en bred terrængående klapvogn.

Hvor skal man tage hen med børn, når det regner?

Regn ændrer planerne fra minut til minut, udendørs legepladser forsvinder fra kortet, og du har brug for et tørt alternativ. Hvis du vil have tips til, hvad du kan lave med små børn i Prag, kan du læse denne artikel. I Horní Měcholupy i Prag 15 ligger den enorme indendørs legeplads Tanzania Park over supermarkedet Albert, og den kan bruge børnenes energi op over en hel formiddag. Området kombinerer rutsjebaner, labyrinter og trampoliner, mens en separat småbørnsafdeling med bløde elementer og boldbassin beskytter de mindste mod de større børn, der løber rundt.

Et kulturelt alternativ er legerummet i Veletržní palác under Nationalgalleriet, hvor børn frit kan skabe og smøre sig ind i maling, mens de voksne kan opleve moderne kunst i tørvejr under samme tag. Tjekkisk Musikmuseum på Malá Strana fungerer lige så pålideligt, og den enorme sal giver plads, mens de udstillede musikinstrumenter også fastholder de mindste besøgendes opmærksomhed. Shoppingcentre som Palladium, Arkády Pankrác og Nový Smíchov er ganske vist ikke store kulturelle højdepunkter, men i regnvejr fungerer de som en praktisk redning. De har rene pusleborde, legehjørner og food courts, hvor du kan få noget at spise på fem minutter.

Pusling og amning

At stoppe op og give barnet mad på en bænk i parken får ingen i Prag til at løfte et øjenbryn – byen har et helt naturligt forhold til det. De nævnte shoppingcentre, hvad enten det er Palladium ved Náměstí Republiky, Nový Smíchov eller Arkády Pankrác, giver sikker adgang til rene og tilgængelige pusleborde. Hvis du er ude i gaderne og har brug for et sted med både kaffe og de nødvendige faciliteter, har Můj šálek kávy i Karlín og det nærliggende Eska pusleborde i perfekt stand. På venstre side af floden er Café Savoy på Malá Strana lige så pålidelig – vær bare opmærksom på en almindelig misforståelse blandt besøgende udefra: det legendariske Savoy ligger ikke i Smíchov.

Klapvognsvenlige caféer og restauranter

At få et godt måltid med en klapvogn ved siden af kræver steder, hvor personalet ikke himler med øjnene allerede i døren. Můj šálek kávy i Karlín har en bred indgang, som du kan komme igennem med enhver klapvognstank. Bagerst finder du et puslebord og et lille legehjørne, og på bordet lander der fremragende kaffe. Et par gader længere væk er Etapa et hit, og den fantastiske brunch med lokale råvarer tiltrækker familier fra hele byen. I Dejvice har Café Lajka holdt standarden i årevis – en lokal legende, der er indrettet med børn for øje, og som lokale forældre besøger med næsten militær regelmæssighed.

I Den Gamle By finder du Lokál Dlouhá, hvor den niveaufri adgang og det generelle støjniveau er en uventet fordel, for et eventuelt småbørnsanfald forsvinder uden problemer i klirren fra halvlitersglassene. Kantýna i Politických vězňů har et lignende selvbetjeningsformat, hvor du nemt kan dele portionerne efter børnenes aktuelle sult. Mit personlige vegetariske tip er Moment Bistro, som godt nok ikke har et dedikeret legehjørne, men personalet er så hjælpsomt, at de uden at blive bedt om det blev ved med at komme med vand og brød, indtil vi kunne spise færdig i ro og mag.

Kultur for de mindste

En teaterforestilling for et etårigt barn lyder som science fiction, indtil du opdager Prags teaterscene. Divadlo Minor i Vodičkova-gaden spiller forestillinger, der er lavet direkte til publikum fra ét år, varer præcis tredive minutter, bruger et minimum af tale og bygger først og fremmest på bevægelse og musik. Den Nye Scene ved Nationalteatret tilbyder projektet BatoLaterna, nonverbale forestillinger for børn fra seks måneder til tre år. Her sidder man bekvemt på puder direkte på gulvet, og børnene må frit kravle rundt under forestillingen. For treårige og ældre fungerer dukketeatret Říše loutek perfekt.

Rejseplaner: hvad kan du nå på en dag, en weekend eller tre dage?

Planer for en rundtur i byen fejler som regel, fordi de ser realistiske ud på papiret, men ikke i virkeligheden. Derfor har jeg ikke lagt de følgende programmer ved skrivebordet, men baseret dem på den logistik, der fungerer tydeligt i praksis, når jeg viser venner rundt i Prag. De tager højde for transport, åbningstider og det faktum, at du indimellem har brug for at sidde ned og bare stirre ind i en væg.

Hvad skal man se i Prag på én dag?

Morgen (kl. 7.00–12.00): Pragborgen og Nerudova-gaden Start tidligt. Tag sporvogn nummer 22, og stå af ved stoppestedet Pražský hrad præcis kl. 7.00, mens turistmasserne stadig sover. Gå gennem de tomme gårde, se Sankt Vitus-katedralen, Det Gamle Kongelige Palads og Den Gyldne Gade uden at mase dig frem. Gå derefter ned ad Nerudova-gaden til Malostranské náměstí. Undervejs kan du lægge mærke til de historiske husmærker, som man tidligere brugte til at levere post efter, og som også har givet forfatteren Jan Neruda hans navn. Når du kommer forbi mit tidligere gymnasium, kan du gå videre efter en kop kaffe. Slå dig ned på Cukrkávalimonáda, eller gå direkte over floden til det jugendstilprægede Café Imperial.

Middag (kl. 12.00–14.00): Karlsbroen og Den Gamle Bys Plads At krydse Karlsbroen ved middagstid betyder tæt trafik, så det må du ganske enkelt regne med. Planlæg Den Gamle Bys Plads, så du står under rådhuset lidt før kl. 12.00. På det tidspunkt viser det astronomiske ur sin mest spektakulære apostelrotation. Spis frokost på Lokál i Dlouhá-gaden, hvis du vil have solid tjekkisk klassik, eller vælg restauranten Maitrea lidt bag Týn-kirken, hvor de lokale kommer efter en fremragende vegetarisk menu.

Eftermiddag (kl. 14.00–18.00): Josefov og Václavské náměstí Gå direkte fra restauranten ind i det jødiske kvarter Josefov. Den Gamle-Nye Synagoge og den tilhørende Gamle Jødiske Kirkegård udgør en stille kontrast til det travle centrum. Fortsæt derefter op over Václavské náměstí til Nationalmuseets bygning. Hvis dine fødder gør ondt af at gå, så drej ned mod Národní třída. Den traditionelle Café Louvre er en pålidelig redning med perfekt service.

Aften (kl. 18.00–22.00): Střelecký ostrov og Moldau Når solen begynder at gå ned, kan du gå ned til Střelecký ostrov. Herfra får du den bedste vinkel på Karlsbroen med lidt afstand. Restauranten Mlýnec sørger for middag med udsigt over vandet, mens du i sommermånederne kan gå direkte til Náplavka, købe mad fra boderne og sætte dig på flodbredden.

💡 Tip: Forsøg ikke også at presse Vyšehrad ind på én dag. Du kommer til at bruge unødvendigt meget tid i metroen og får kun trætte ben med hjem fra byen.

Hvad skal man se i Prag på to dage?

Hvis du har en weekend, kan du bruge den første dag præcis på programmet ovenfor. På andendagen viser byen sin mere jordnære side.

Om morgenen skal du til Vinohrady. Hvis det er lørdag, kan du gå direkte til bondemarkedet på Jiřího z Poděbrad-pladsen, købe en kaffe og sætte dig på bænken foran kirken. Til brunch kan du vælge en af de mange bistroer i Vinohrady. Omkring middag tager du metroen til Vyšehrad. Gå rundt om basilikaen, se Slavín-kirkegården, og betragt floden fra de høje mure af mursten.

Om eftermiddagen tager du sporvognen til Letná. Stop ved Hanavský-pavillonen, hvor fotograferne finder det klassiske motiv med broerne på række efter hinanden. Senere kan du købe en øl i et plastglas ved Letná-slottet og lytte til lydene fra parken. Slut aftenen med en film i den uafhængige biograf Bio Oko, eller tag ned til nabokvarteret Karlín og spis en moderne middag.

Hvad skal man se i Prag på tre dage?

Tre dage giver plads til et roligere tempo. Begynd den første dag med Pragborgen og Malá Strana. Gør dog eftermiddagens program kortere, og tilføj Vrtba-haven, der hæver sig terrasse for terrasse over hustagene. Bliv derefter på Kampa om aftenen.

Brug andendagen på Den Gamle By og Josefov. Stå tidligt op, og kom til Karlsbroen ved daggry, cirka mellem kl. 5.30 og 7.00. Først i stilheden og morgentågen forstår du dens arkitektur. Fortsæt til det astronomiske ur, gå op i tårnet på Den Gamle Bys Rådhus, gå gennem Josefov, og slut eftermiddagen ved Obecní dům.

På tredjedagen kan du kombinere Vyšehrad med de alternative kvarterer. Efter brunch i Vinohrady og en gåtur langs Vyšehrads mure tager du til Holešovice. Se galleriet DOX, Cross Clubs industrielle arkitektur eller området ved Prags markedshaller. Om aftenen tager du videre til Vršovice og Krymská-gaden, hvor den lokale barscene er koncentreret.

Tre-dages-programmet er det mest fornuftige, fordi du både når det obligatoriske og en del af det „rigtige“ Prag, som lever i caféerne og parkerne, ikke på postkortene.

Praktisk guide: transport, penge, sikkerhed og etikette

Byen straffer unødigt dem, der ikke forbereder sig. De følgende regler og priser gælder for 2026 og hjælper dig med at komme gennem Prags gader uden unødige bøder og ufordelagtige vekselkurser.

Transport i Prag

Prags offentlige transport fungerer som en pålidelig organisme, der gør, at du slet ikke har brug for bil i byen. Det historiske centrum er en labyrint af ensrettede gader, parkeringszonerne er primært forbeholdt beboere, og private parkeringshuse kan nemt sluge over 300 kr. om dagen. Hvis du kommer i bil, så lad den stå på et P+R-anlæg i udkanten af byen (Letňany, Chodov eller Zličín), og tag metroen ind til centrum.

Rygraden i den offentlige transport – metro og sporvogne:

• Metroens tre linjer er A (grøn), B (gul) og C (rød).
• I myldretiden kører togene hvert andet minut, mens du i weekender og om aftenen højst venter ti minutter.
• Dagdriften slutter ved midnat. Derefter overtager natsporvognene (linje 91–99), som alle samles ved det centrale skiftested på stoppestedet Lazarská.
• Over tredive sporvognslinjer kører rundt i byen, mens busserne primært betjener kvartererne i udkanten.

Billetter (priser gældende fra 1. januar 2026):

• 30 minutter: 10 kr. (30 Kč)
• 90 minutter: 15 kr. (40 Kč)
• 24 timer: 45 kr. (150 Kč) (den bedste løsning til en intensiv dag)
• 72 timer: 110 kr. (350 Kč) (dækker hele weekenden)
• Køb billetter via den officielle app PID Lítačka. Du skal aktivere dem på telefonen, før du stiger på vognen, ikke først under turen.
• Du kan købe SMS-billetter ved at sende koden DPT31 (til 30 minutter) eller DPT42 (til 90 minutter) til 902 06.
• Funicularen til Petřín koster 18 kr. (60 Kč) ekstra, men hvis du har en gyldig billet til 24 timer eller længere, gælder den også dér.

Taxa og delebiler:

• Vink aldrig en taxa ind fra gaden. Prags taxachauffører, der leder efter kunder på fortovet, har en lang historie med overpriser.
• Brug apps som Uber, Bolt eller Liftago. Liftago er en tjekkisk platform med licenserede chauffører, og du ser altid prisen på forhånd.
• En almindelig tur i det centrale Prag koster cirka 45–120 kr. (150–400 Kč).

Fra Václav Havel-lufthavnen (PRG):

• Den billigste løsning: Trolleybus nummer 59 kører dig til stationen Nádraží Veleslavín (metro A) på cirka 45 minutter. En almindelig billet til 15 kr. (40 Kč) er nok.
• Airport Express (AE): Den direkte bus til Hlavní nádraží koster 30 kr. (100 Kč), og billetten køber du hos chaufføren.
• Uber eller Bolt fra lufthavnen til centrum koster mellem 140 og 215 kr. (450–700 Kč) afhængigt af den aktuelle efterspørgsel og tidspunktet på dagen.

Penge

I Tjekkiet betaler man med tjekkiske koruna (CZK / Kč), og almindelige butikker tager ikke imod euro. Som en hurtig tommelfingerregel kan du regne med, at én euro svarer til cirka 25 Kč, og én amerikansk dollar til cirka 22 Kč. Kurserne svinger jævnligt, så tjek dem på den tjekkiske nationalbanks hjemmeside. Prags virksomheder er i høj grad kontantløse. Du kan betale med kort, Apple Pay eller Google Pay på både caféer og markeder. Hav alligevel omkring 300 kr. i kontanter på dig til traditionelle ølstuer eller mindre boder.

To gyldne regler om penge: 1. Ignorér Euronet-hæveautomater. De blå og gule automater står på hvert gadehjørne i centrum, men tilbyder aggressivt en ugunstig DCC-veksling (Dynamic Currency Conversion) med en katastrofal kurs. Hæv kun kontanter i automater fra traditionelle banker som ČSOB, Komerční banka, Česká spořitelna eller Raiffeisenbank. 2. Du skal ikke veksle penge hos vekselbureauer på Václavské náměstí, i Na Příkopě eller i Pařížská. De lokker ofte med et stort skilt med „0 % kommission“, men gemmer brutale gebyrer med meget lille skrift på lystavlerne. Et gennemprøvet og fair valg med markedskurs er fortsat vekselbureauet eXchange i Kaprova-gaden, lidt fra metrostationen Staroměstská.

Sikkerhed

Tjekkiet figurerer regelmæssigt blandt verdens ti sikreste lande, og du kan gå rundt i Prag om natten uden bekymringer. Alligevel lurer der særlige turistfælder i gaderne, som det er værd at kende på forhånd.

Tre situationer, du skal passe på med: 1. Lommetyve arbejder i de tætteste menneskemængder. Du møder flest på sporvogn 22 på vej til borgen, under det astronomiske ur på Den Gamle Bys Plads (når folk kigger op og ikke lægger mærke til omgivelserne) og på Karlsbroen. En pung i baglommen er en invitation. Tag altid rygsækken af i menneskemængder, og bær den foran dig. 2. Snydere henvender sig direkte på gaden med et tilbud om en ekstremt fordelagtig kurs på koruna. Hvis du går med på det, stikker de dig værdiløse gamle belarusiske rubler i hånden. Ignorér dem fuldstændigt, og fortsæt med at gå. 3. Falske civilklædte politibetjente stopper af og til udlændinge, viser et ugyldigt skilt og kræver pas og pung under påskud af at kontrollere falske pengesedler. En ægte tjekkisk politibetjent kontrollerer aldrig kontanter på gaden. Hvis en sådan person stopper dig, skal du insistere på, at du vil gå med ham til den nærmeste politistation for at løse sagen. Så løber de straks væk.

Hvis du får problemer, kan du ringe gratis til alarmnumrene: 112 (den europæiske alarmcentral, hvor du kan tale engelsk), 155 efter en ambulance, 158 efter politiet og 150 efter brandvæsenet.

Øletikette

Dette afsnit er især til de udenlandske besøgende på bloggen, for det kender alle tjekker allerede.

• Når du bestiller „jedno pivo“, får du automatisk et halvlitersglas lyst lagerøl (0,5 l). Hvis du vil have mindre, skal du bede om „malé“ (0,3 l).
• Når I skåler, siger I „Na zdraví“. Du skal se din skålepartner i øjnene og må ikke krydse armene med de andre gæster ved bordet.
• At hælde rester fra ét glas over i et andet betragtes som en gastronomisk forbrydelse.
• Spørg aldrig bartenderen, om øllet er koldt. Det er en fornærmelse mod hans håndværk.
• Hvis du drikker sammen med tjekker, bliver der drukket meget, og der bestilles ofte runder til hele bordet.

Drikkepenge og etikette på restauranter

• Drikkepenge på restauranter ligger omkring 10 %. Rund beløbet op, når du betaler hos personalet (hvis regningen er 135 kr. (450 Kč), kan du sige „gør det til 150“).
• Læg ikke småmønter på bordet, når du går. Det hele klares med personalet ved terminalen eller ved overdragelse af kontanter.
• På et traditionelt værtshus må du gerne sætte dig ved siden af fremmede. Du skal bare spørge: „Je tu volno?“
• Personalet kommer ikke automatisk med regningen. Du skal skabe øjenkontakt og aktivt sige „Zaplatím, prosím“.
• I offentlige transportmidler skal du automatisk tilbyde din plads til ældre, gravide og forældre med små børn.
• Det kan ikke betale sig at køre uden billet. Kontrollørerne er ofte ude, og bøden på stedet er 460 kr. (1.500 Kč).

Apps til telefonen

• PID Lítačka: Køb af billetter og søgning efter forbindelser med den offentlige transport.
• Mapy.cz: Et tjekkisk kortfænomen. Til gåture i Prags smalle gader fungerer den mere præcist end Google Maps. Download offlineversionen på forhånd.
• Bolt / Uber / Liftago: Pålidelige apps til sikker kørsel via delebilstjenester.
• Revolut / Wise: Ideelle til kontantløse betalinger og hævninger i automater uden risiko for dårlige vekselkurser.

Lidt tjekkisk

Det officielle sprog er tjekkisk. I centrum og med den yngre generation kan du uden problemer skifte til engelsk, mens ældre årgange nogle gange reagerer bedre på tysk eller russisk. Lær dog mindst to grundlæggende udtryk. Sig „Dobrý den“, når du går ind i en butik eller café, og „Děkuji“, når du går. De lokale sætter langt mere pris på denne lille indsats, end du måske tror.

Hvad nu: flere artikler om Prag

Prag kan ikke rummes i én artikel, selv hvis jeg skrev i seks måneder. Her er nogle tematiske guider fra bloggen, hvor du kan dykke længere ned i bestemte emner.

• De bedste caféer i Prag: hvor får du god kaffe? – en grundig guide til Prags kaffescene fra jugendstil til tredje bølge.
• Pragborgen: hvad skal du se, hvad koster det, og hvordan undgår du køer? – en selvstændig guide til verdens største borgkompleks med tips om entré, rundvisninger og det bedste tidspunkt at besøge stedet.
• Hvad kan man lave i Prag med et lille barn? – legerum, caféer med legehjørner, udstillinger og steder, hvor barnet ikke forstyrrer nogen.
• De bedste familiehoteller i Prag – elleve tips til overnatning med børn, fra budgetmuligheder til luksus.
• Borgen Karlštejn – en komplet guide til den mest berømte borg i nærheden af Prag, perfekt til en dagstur.

Hvis du læser noget, der burde tilføjes her, så skriv til mig. Lukas og jeg opdaterer denne artikel hvert år.

Ofte stillede spørgsmål